Hvem er jeg?
Jeg hedder Anja Lysholm, er 40 år og forfatter til bogen ”Hvem er du utro? – en anderledes bog om kærlighed og utroskab”. Min baggrund som utroskabsekspert er praktisk. Jeg er ikke uddannet sexolog, psykolog eller parterapeut. Jeg har flere gange oplevet at forelske mig eller føle mig stærkt tiltrukket af en anden end ham jeg var kæreste med, og det fik mig i mange år til at tro at jeg var helt forkert – at jeg var sådan en der bare ikke kunne finde ud af at være min kæreste tro. Det har jeg siden opdaget ikke var tilfældet. Jeg er polyamorøs – et begreb der dækker over det at være i stand til at elske flere på én gang og stå ved det i en sådan grad at man er i stand til at have flere ligeværdige forhold på én gang. Det er der ikke noget galt med, men man snyder sig selv for en masse kærlighed og går på kompromis med sin egen integritet ved ikke at turde stå ved det.
Uanset om du er uerkendt polyamorøs som jeg var, eller har helt andre grunde til at være din partner utro, så vil du ikke møde fordømmelse hos mig.



